Vær så artig! En lille film, som fortæller lidt om, hvad jeg har oplevet i løbet af min 1. måned i Etiopien. (Husk at ændre kvaliteten for et bedre billede)
torsdag den 12. september 2013
onsdag den 11. september 2013
Mit nye hjem og hverdag!
Hawassa, Hawassa, Hawassa!
Den by er som noget, man kun kunne drømme om, når man som jeg, er vokset op på
Lars Tyndskids mark!
Skolen/feriepladsen, hvorpå
jeg arbejder, ligger lige ud til Awasa-søen, hvor flodhesten kigger op i
vandkanten, aberne leger lige uden for skolen og firbene slikker sol. Jeg er
hver dag omgivet af dyr og fugle og en natur som blærer sig!
 |
| Aberne udnytter at vi andre holder fødselsdag! |
Da jeg ankom til Hawassa for
ca. 3 uger siden, flyttede jeg ind i et lille rum tættere på byen. Det var
egentligt meningen at jeg skulle bo på feriepladsen, men da der endnu ikke er
kommet en norsk volontør, så ville jeg blive lidt alene på det store område.
Derfor flyttede jeg ind hos Fikerte! Der er altid mennesker i gården,
familiebesøg eller venlige hushjælpere. Jeg nyder at en så sød dame, har øje
for mig, og forstår at tilpasning i dette land, tager lidt tid. Hver dag går
jeg så de her 2 km til og fra skolen (havde egentligt fået en cykel, men den
punkterede efter 1 døgn). Og det er skam også en oplevelse for sig selv. Man
skal for det første se sig for! Man kan nemlig sagtens risikere at blive kørt
ned af en af de her små ”Bajajs” (en lille blå scooter med tag og plads til 2-3
passagere)… Tro mig, jeg taler af erfaring! For det andet, så kan man ikke
undgå at blive bemærket. Børn kommer hver morgen løbende og råber ”Farenz,
farenz” (fremmede) og vil gerne enten nive mig i armen, eller bare sige goddag.
Hvis man pænt hilser begynder de enten og fnise og bliver helt generte eller at
spørge efter penge (For det meste ”1 Birr, 1 Birr??”, svarende til 30 øre!).
Opmærksomhed, ja det er jeg i hvert fald selvskreven til, bare pga min blege
hudfarve! (Utroligt at DET skulle blive virkelighed!)
 |
| Kan du se flodhesten gabe? Et sjældent syn ved højlys dag! |
 |
”Herren din Gud er hos dig”
… og mig!
- Helene
 |
85 år og i fuld gang med endnu en kirke!
I weekenden den 30. aug-2. sep. tog jeg med 2 missionærer til Shakiso for at besøge den gamle norske missionær Jorunn Hamre!
 |
| På besøg hos en lokal familie med 11 børn! De blev så glade da jeg lod dem "lege" med mit kamera! |
Turen dertil tog ca. 6 timer og 3 af dem var på
hullet grusvej, (Ikke ligesom i Danmark –værre!) med en gennemsnitsfart på
mellem 5-15 km i timen! På vejen lærte jeg bl.a. at grunden til at man tit har
bål og masser af røg i det små lerhytter, er for at forlænge tagenes holdbarhed
– skidt pyt med at hele familien bliver røgforgiftet. Jeg lærte også, at
grunden til at etiopierne altid går med så utrolig meget tøj er, at tøj er lig
med penge! Derfor er tøj lig med prestige! 
Nå, men da vi endelig
nåede frem mødte vi denne her helt fantastiske dame! Hun sprulede af energi og
havde lavet mad nok til at vi kunne blive der i flere uger! Hun er den her
type, som forstår at fortælle en historie på den helt rigtige og ultimative
spændende måde! Hun slyngede bibelvers ud, når det passede hende og kunne bryde
ud i sang midt i lagkagen. Fantastisk! Denne kvinde har boet i Etiopien
halvdelen af sit liv. Hun har samlet penge ind til at bygge flere kirker, hun
har lavet en helt sangbog på et af stammesprogene og været med til og vidne til
flere ånds uddrivelser Hver aften satte vi os ned, i lommelygtens skær (fordi
lyset var gået) og så vise hun os billeder og fortalte om de vildeste
oplevelser!
Dina - troldmanden offer
En af dem omhandlede en
kvinde som hed Dina. I Etiopien findes mange ”troldmænd”. Folk som tror, at de
ved hjælp af mystiske forheksede medaljoner og andre ting, kan helbrede folk.
De påkalder den ondes magt! Dina var gift med en sådan troldmand. Hun var
blevet besat af en eller flere onde ånder pga. hendes mands heksekunstner.
Disse ånder fortalte hende, at hun skulle springe ud fra en bro og slå sig selv
ihjel, og derfor sad hun bundet da Jorunn ankom til hytten. Manden havde bundet
hende og sådan havde hun nu siddet i flere måneder. Jorunn kom, og forklarede
Troldmanden, at det eneste der kunne redde hans kone var Jesus! Men nej. Det
ville han ikke høre tale om!
Nogle måneder senere,
kom Troldmanden pludselig til Jorunns kirke med Dina. Han havde opgivet og
sagde, at nu måtte Jorunn gøre hvad hun ville, for at prøve at frelse hende. De
tog trylletingene af hende sammen, og fandt flere som var gemt rundt omkring på
hendes krop. De bad for Dina i Jesu navn. Hendes ansigt forvred sig og hendes
øjne flakkede, da ånden forlod hendes krop. Efter noget tid var det som om, at
Dina blev ”vækket”. Hun blev en kristen og levede med Jesus 2 år før hun døde.
 |
| Jorunn med "Gutten hendes". Den dengang 2 årige dreng, sad i troldmandens hytte - en forældreløs dreng, som de havde "boende". Jorunn tog ham med sig, og har siden passet og sørget for ham. I dag er han 10 år. |
 |
| Christian, Jorunn og faderen til de 11 børn. På vej til guldgraverne. |
 |
| Her var der ca. 100 mand i arbejde. Et kæmpe område var blevet lavet til guldgrav. Lige for tiden var de igang med at tømme dette kæmpe hul for sand, så de kunne komme ned og rigtigt lede. |
 |
| Sådan flyttes jorden fra dette kæmpe område! Men ork, det er jo ingen sag når man er 100 mand. |
 |
| Et lille glimt af noget af det guld de fandt! |
 |
| Med Jorunn som chauffør - så gik det ikke langsomt! |
 |
| Jorunn forærede familien noget tøj. Ihh lykkelige de blev! |
 |
| En af familiens utrolig smukke piger! Selvom vi på ingen måde kunne kommunikere, ja så blev vi alligevel nærmest venner! |
 |
| Jorunn Hamre |
Jeg vil aldrig glemme
denne kvinde. Hun gjorde indtryk og er virkelig inspirerende. Hun gør alt helhjertet
og har så ufattelig meget kærlighed at dele ud af! Wow…
”Herren din Gud er hos dig”
… og mig!
- Helene
Abonner på:
Opslag (Atom)