mandag den 2. december 2013

December - men 30 grader?!


Julestemning i varmen?

Jeg må sige, at det var en lille smule vanskeligt. MEN, de erfarne missionærer hjalp os godt på vej! Varmen lærte man at elske, efter at have set "vinterfrakke-billeder" hjemmefra.



Nogle gange om året skal børnene på international skole i Addis Ababa. Egentligt synes vi ikke, at det er verdens sjoveste opgave, både fordi der ikke er så meget at oversætte for børnene (fordi de bare er så ufattelig kloge!) men også fordi vi komme til at savne skønne Hawassa, når vi befinder os i denne kolde hovedstad. Men en dag tog disse 2 dejlige damer, mig med på tur, nogle timer uden for Addis. De vidste at der lå et flot sted, som lavede smukke keramik-ting - perfekte som julegaver! Damerne vidste bare ikke helt hvor stedet lå, og det gjorde ejerne sådan set heller ikke, men efter et par timers "frem og tilbage-kørsel", fandt vi det. Julegaverne var i hus! Og så var stedet utrolig smukt! - bonus!




Vi har et fantastisk fugle-liv i denne by. Og det gør det endnu bedre, at hele compounden ligger min. 100 meter fra søen. Ham her kigger ofte forbi træet, ved siden af vores hus. Sig "Hej" til næsehornsfuglen!





Hvor tirsdag eftermiddag, afholder min med-volontør Therese og jeg Børneklub. Normalt er det bare børnene fra skolen, som kommer - dvs. 5 stykker. Men det er super hyggeligt at få mulighed for at "lege" lidt med børnene, så de ikke kun får et Lærer-elev-forhold til os. Denne dag havde fundet et stort stykke plastik, en masse sæbe og en vandslange frem. Børnene skreg af grin, når de løb hen mod plastikstykket og kastede sig ned, for derefter at glide helt til den anden ende. Jeg var skam også med - det kan klart anbefales at prøve!




Åhhh - ikke dårligt, vel? Sådan en solnedgang kan ses hver aften fra vores lille hus. Misundelig? Vi nyder den!





Jeanette og Christian deler et sommerhus med nogle andre, ved et fantastisk sted som hedder Langano. Det ligger ca. 1½ times kørsel fra Hawassa, og har en af de eneste søer i hele landet, som man rent faktisk kan bade i. Så når familien tager afsted på weekendtur, bliver vi altid inviteret med!

Ikke langt fra sommerhuset mødte vi en dag disse! De eges rent faktisk af nogen, og er vigtige for dem som eger dem. Ja faktisk er dette billede en lille smule ulovligt. Det er nemlig forbudt at tage billeder af dyrene (i hvert fald når nogen kigger), fordi de mener og tror, at man suger deres sjæl ud! Mystisk. 



Lidt julehygge fik vi da ind i stuen. Therese lavede nogle fine juletegninger til væggen, og jeg flettede kæmpe stjerner og julehjerter. Hver aften så vi "The Julekalender", skiftevis på norsk og dansk. Ja, faktisk troede nordmændene, at "The julekalender" var norsk! Så da jeg med stolthed i stemmen kunne fortælle dem, at den var pære-dansk, kan man måske forestille sig, at de blev en smule forvirrede. Hele Thereses barndoms-minder var bare en kopi!! Uff, den var ikke god! 



Men så kom tiden, hvor jeg måtte rejse hjem. Jeg havde heldigvis fået 1 måned mere hernede (dvs. 4 måneder ialt), inden jeg måtte forlade landet. Så Jeanette og jeg rejste mod Addis Ababa, for at sætte mig på flyet. Og sådan nogle skøre påfund, som på billedet her ovenover, kan man møde. Stakkels ged! Den så dog ud til at nyde udsigten!



Så den 8. december landede jeg i Billund. Jeg blev mødt at store arme og flag af hele familien, som med det samme tog mig med hjem, til en ordentlig omgang danske rundstykker og smøreost. Fantastisk at komme væk hjemmefra, men også helt utroligt, at se sin familie igen, og for alvor komme til at savne dem. Det er en stor øjenåbner for mig.

Glædelig Jul



"Herren din Gud er hos dig"
- og mig! 



tirsdag den 5. november 2013

Nak & Æd! - Ethiopian days


Når man går på en norsk skole, i et andet land, så er det vigtigt, at man lærer noget om det land man lever i. Derfor havde vi midt i oktober, 3 hele dage, hvor ALT handlede om Etiopien! Denne gang handlede det mest om mad. Vi startede dagen med at høre om et stammefolk og synge en sang på amharisk, og resten af dagen gik ellers med at lave traditionel mad! 


 DAG 1 
Høne-slagte-dag & etiopisk kogekunst

Ja - sådan ender historien... Men tilbage til begyndelsen...

Dyret er fanget, og hushjælpen gør klar til at skulle cutte hovedet af den stakkels fugl. Selv denne garvede dame kunne fuglen næsten smutte fra!

De sidste minutter - Jo, det er ganske vist!

Børnene tog det utrolig pænt! Moses og Ruben syntes lige det var sjovt at true hønsene med en kniv - til de andres forskrækkelse!

End of story - eller nærmere, end of denne skøre hønes liv! Når et hoved var skåret af, lagde du fuglen under en vaskebalje, så den ikke skulle smutte. De havde så bare ikke lige tænkt på, at da høne nr. 2 skulle under baljen, ja så smuttede den 1. altså ud! Skørt at blive jagtet af en død, springende høne!


Efter slagtning gik vi på besøg hos min tideligere "host" - Fikerte! Hun ville, sammen med sine mange hushjælpere, vise os lidt om, hvordan etiopisk mad bliver lavet. Her tænder denne herlige dame op. Dette er den pande, som man steger Injera pandekagerne på.

Injera dejen...

Det færdige resultat! Mums

Elisabeth rister kaffebønner

Moses knuser dem!
Dette ser umiddelbart super let ud. Men det er det slet ikke! Det skal nemlig gøres på den helt rigtige måde i etaper med forskellig styrke. Selv af en farmer som mig, sidder etiopierne og griner!

Bum - det færdige resultat!


 DAG 2 
Tur til møllen & høne-Wat til arbejderne
;M


2. dag startede vi med en tur til den lokale mølle. Her sagde man hvor mange kilo mel man vil have (i dette tilfælde TEF, som bruges til at lave Injera pandekagerne med). Derefter går fyren her igang med gennem flere omgange at si kornet. Bare rolig, har har vasket tærene inden...


3 skønne drenge! Her i landet bliver det ikke taget så nøje, om der er en ekstra i bilen. Så længe det ikke er på forsædet, og at føreren har sele på, ja så er de glade.

Og så skulle der laves høne-wat! Endelig! Doro-wat (som det hedder på amharisk) er den fineste form for watt. Den spises mest ved højtider. Foruden den stærke sauce, ender du op med at kunne finde de store stykker kylling, som ligger bag i billedet, med ben og det hele - et stykke til hver. Derudover bliver der puttet hele hårdkogte æg i. MUMS

Darara rørte i gryden det bedste han havde lært, men Elisabeth fik lov til at skære i kyllingebenene.

Og så var vi klar til mad! Hele måltidet var lavet til vagterne på hele vores compound! Det blev lykkelige for måltidet, og grinede bagefter højt, da der blev vist film af, hvordan både børn og voksne sprang rundt, da kyllingerne hoppede!
Hvad angik børnene, ja så var der ingen af dem, der spiste noget af kyllingen. Det blev pludselig allesammen vegetarer, da de havde set processen bag! :D


 DAG 3 
Besøg på den "falske bananplante"-plantage


Den 3. dag skulle vi ud og se noget helt specielt. Ca. 1½ times kørsel fra Hawassa, ligger en plantage. Her kan man komme ud og besøge lokale, som bor i lerhytter selvfølgelig, og som bare lever at "kødet" fra det man kalder "det falske banantræ"
Disse "huse" stod som restaurant og administration. De er flettet i bambus i 3 lag! Hvert 3. år, skifter man det yderste lag - sikke et arbejde, men flot, det er det!



Den umodne kaffebønne...
... og den modne!



Vi skulle gå et godt stykke for at komme
ud til familien. Undervejs kom vi
blandt andet gennem denne køkkenhave,
hvor der blev dyrket en masse forskelligt
.
Ja sådan gror en ananas!

Therese hilser på skildpadden!


De fantastiske 5! Sebastian, Moses, Darara, Iris og Elisabeth

Næsten fremme!

Og pludselig var vi fremme. Vi drejede af stien og vandrede ind mellem de falske bananplanter. Nu skulle vi så bare finde familien...

Dette er den ældste kvinde i familien, og derfor også hende, som trods sin alder, gjorde det hårdeste arbejde. Her starter hun lige med at vælte en palme. Bladene opsamler vand, så derfor har de masser af rent drikkevand. 

Det er de inderste blade på palmen hun kan bruge. Det hun sidder på er de yderste blade, og med dem har hun lavet en lille skål, hvor alt vandet ender. Noget af det bliver til gær! Her skraber hun bladende fri for det, som senere bliver presset fri for vand, og dermed kan fungere næsten som mel. Hun bruger en bestemt knogle fra koen, til at skrabe med, og holder bladet på plads med foden. Egentligt bliver melet lagt i jorden. Jo længere det ligger der - dets bedre!


Og så blev vi ellers inviterer indenfor i den røgfyldte hytte. Her er resultatet af den fællede palme. Da kvinderne fandt ud af, at vi var kristne, tilberedte de noget, som de normalt ikke ville gøre. De blandede melet med en masse smør, og serverede det så sammen med de små "falske-banan-plante-pandekager" de havde lavet. Det smagte ikke super godt, men fantastisk, at et sådan træ, kan blive så mange menneskernes levekilde.



Tillykke med fødselsdagen Tore! SMIL



Her er hele "historien" - bare i LEVENDE BILLEDER



torsdag den 17. oktober 2013

We went south!




Selvom man bor i Etiopien, ja så betyder det heldigvis ikke, at man ikke har ferie engang imellem. I oktober, da den såkaldte "høstferie" indtraf, pakkede Therese og jeg en lille rygsæk, og hoppede på bumlebussen. Kursen var sydpå!




 På vej til Jinka 

Velkommen til denne normale bus. Dette er det som her i landet bliver kaldt en level 2 bus (1 er dårligst - 2 bedst). Vi mødte ind kl. 05.00 om morgenen, for at være sikre på at få en plads. Efterhånden blev bussen fyldt og som det ses på billedet, ja så var der ikke ret mange andre hvide - end os!

Undervejs på turen, kom vi igennem nogle helt fantastiske byer, som har noget helt fantastisk frugt. Nå bussen gjorde en kort stop, ja så blev gangen i bussen pludselig fyldt med sælgere! Ja selv uden for vinduerne vrimlede det med folk.

Turen til Arba Minch tog ca. 6 timer. Men det er som om at hernede er tid bare noget helt andet. I Danmark er en tur på 3 timer jo en dagstur, og SÅ pakker vi ellers nok madkurven. Men sådan er det ikke her. 6 timer er en smuttur! Måske er det det fantastiske landskabs skyld?


Find danskeren!! Der skulle findes en fair pris på en kort taxa-tur, og pludselig var hele denne flok samlet omkring mig. Der er ikke noget sjovere, end en udlænding, som ikke går med til hvad som helst!

I Arba Minch mødtes vi med danskerne Henriette og Frederik. Vi skulle videre til Jinka den samme dag, og blev hentet af privatchauffør til den 5 timers lange tur. På vejen kunne vi se mange børn, som når vi kom forbi, begyndte at danse helt hysterisk og råbe "Highland". Vi fik at vide at det betød, at de gerne ville have plastikvandflasker. De er nemlig meget dyrebare og kan bruges til flere timers leg for fattige børn.

Flot, Ikk?



























 Til stor dåb i Gisma 
AllAller
Efter en 12 timers rejse dagen forinden, så kunne man jo forestille sig, at vi trængte til at hvile. Men nej! 72 mennesker, som boede ude i bushen, var blevet omvendt, og vi var inviteret med til dåben!


Henriette og jeg på vej tilbage i bilen, efter en kort pause.

Klar til kæmpe-dåb!


...Pludselig kørte vi af vejen og direkte ud i ingenting! Godt vi kører i store Landcrusier hernede!

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg egentligt havde forestillet mig, at vi skulle ud til. Men dette slog ALT jeg kunne have forestillet mig.

Disse mennesker levede og boede i disse hytter! Rundt om os var åbne marker og ingen civilisation så langt øjet rakte.

Men vi blev mødt med åbne arme!

Jeg tror aldrig at børnene havde set en hvid før. Men alligevel var deres reaktioner, ikke som så mange andre steder. De smilede genert og ville så utrolig gerne hilse.


Kvinderne forbereder aftensmaden. I denne lille landsby hjalp man vist hinanden med ALT!
Aftensmad! MUMS...
Majshøsten
Børnene blev fodret først. Men før dagens måske eneste måltid, kan man da godt lige posere for fotografen!

I Gisma snakker man et af Etiopiens mange stammesprog. Det betyder også, at man ikke har en bibel-oversættelse på sit eget sprog! Forestil dig lige det! Heldigvis er der flyttet et fantastisk missionærpar ud, tæt på dette folk, for de næste mange år, at oversætte bibelen til disse mennesker. Omvendelsen er enorm og i år var første gang nogensinde, at folket fik læst juleevangeliet højt - på deres eget sprog!

Sådan kan man også gå i kirke?

Velkommen i kirke. Den har stammen selv bygget af nogle stolper og blade. Yderst velfungerende, men efter 4 timer, havde vi en smule ondt i rumpen af af sidde på træstammerne.


Ja børnene havde ikke ret meget tøj på, og det er vel egentligt forståeligt, for føj hvor var der varmt! Men det er vist første og sidste gang jeg ser nøgne børn rende rundt i en kirke under gudstjenesten! 

Ja, det var noget mærkeligt noget jeg havde siddende midt i hovedet! Det fik børnene og ikke mindst jeg, masser af sjovt ud af!

SMIL!! Denne lille fyr gjorde den 4 timers lange gudstjeneste lidt kortere, ved at underholde os.

Og så skulle der døbes! Hele 72 mennesker blev døbt denne dag, og vi fik lov til at være vidner. Inden dåben blev de testet i bibelen, som de jo næsten kunne udenad! Den bedste fik endda en præmie. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så fantastisk. For SÅ mange mennesker var dette den vigtigste dag i deres liv. Denne lille sjat vand ændrede deres liv for altid! Aldrig har jeg set en forsamling lyse så meget, vidne så meget bare ved at være til! Jeg lærte mig den dag!



Vi forlod denne lille stamme fyldt af taknemmelighed. Ikke fordi vi kom og kunne lære dem en masse, men fordi de lærte OS en masse! 

Solnedgang uden for Jinka.

 På besøg hos Hamar-folket Til stor dåbS
 vej til Jinka 
Allerede næste dag var vi på farten igen. Vi lejede en bil og kørte endnu 3 timer sydpå. Vi skulle besøge Hamar-folket. En af de meget specielle stammefolk.



Vi kørte til byen Turmi, hvor de fleste af dem lever og bor. Fra venstre en etiopisk turist som kørte med os fra Jinka, Therese, Hamar-dame, mig, Henriette og Frederik. 

Vi skulle besøge et af NLM's mange projekter. Et af dem var på dette hospital i Turmi, hvor der er blevet sat fokus og penge på at forbedre kvinders forhold ved fødsler. Dette er et meget vellykket projekt, men da vi kom frem, blev vi alligevel utrolig forbavsede over, hvor lidt de forskellige stuer indeholdt. 


En motorcykel-ambulance som har været til stor nytte! Smart!



Total klar til gå-tur i byen! Puha, det var varmt!





Hamar-folket er kendt for deres specielle hår, og tøj som er lavet af skind fra deres køer. Derudover, som man kan se, er det vilde med at pynte sig!

Noget andet, som de også er "kendt" for, er en meget speciel og voldsom ceremoni. Kvinderne lader sig nemlig piske når deres brødre når en hvis alder. Det er en kærlighedserklæring og jo større ar du kan vise frem - ja, jo mere elsker du altså din bror. Se bare denne piges ryg. Hun er derudover blevet "tatoveret" på venstre overarm. AV

En hamar-mand 


Kvinderne sælger honning på markedet. Det var svært at få lov at tage et billede. For efterhånden har dette folk fundet ud af, at der er penge i, at leve og se ud som de gør. Derfor betalte vi 1 birr (0,33 kr) for at tage et billede med 1 person! Hmm, derfor blev dette billede taget i al hemmelighed... shyy

Her sælges også smykker, trommer, træmænd og alt muligt andet. Selvfølgelig håndlavet!



Ja - altså det store smil skyldes simpelthen, at jeg skulle købe mig et armbånd. Efter at have prøvet et par stykker, som alle var for små, sagde fyren ved min side: "Arg - You have such a big hand!!!" Haha - tak, tror jeg?


  Feriedage i Jinka Ti

l stor dåb i Gisma 
Vi havde et par dage i Jinka hvor vi boede ved den danske missionær og jordemoder Birgitte. Dette var et veludstyret fødsels-lokale...
Pludselig midt inde på sygehusets grund, stod denne hytte! Mange af kvinderne som kommer til byen for at føde, har aldrig nogensinde været i blandt mere end 10 mennesker på en gang og har måske aldrig set et murstenshus. Derfor har man bygget dette, for at også disse kvinder, skal føle sig hjemme.

Vi nåede også forbi et af byens mest fantastiske børnehjem. Kvinden der driver det, har "fået" disse børn, og opfostrer dem nu som var de hendes egne. 

Det her er Mimi. Vi kunne ikke rigtigt kommunikere, men hun fik alligevel forklaret mig, at hun elskede mit armbånd, og gerne ville vise mig, at hun lavede sådan nogle i sin fritid. Da hun kom med nogle af hendes fine armbånd, og gav mig en af dem, sagde jeg, at så måtte hun også tage imod mit som en gave - så vi byttede. Som man kan se på billedet tabte hun mund og øjne og vidste slet ikke hvad hun skulle sige!

Jeg glemmer aldrig denne pige, og det helt fantastiske kæmpe knus jeg fik af hende bagefter! Hun rørte mit hjerte!

Therese fik sig også en ven. Ham her er tvilling, og de var blevet lagt på dørtrinnet til huset, nogle måneder før.

 https://www.youtube.com/watch?v=vmwSfYxZ1Pw
  Safari i Arba Minch 


Så var vi ellers klar til den første, og nok eneste safari vi kommer til at opleve her i landet. Etiopien er nemlig det eneste Afrikanske land, som ikke har været koloniseret. Det betyder altså også, at man ikke har tilpasset sig turisterne, og indstillede skydning af store safari-dyr i tide. Der er nemlig ikke flere tilbage - de er flygtet til Kenya! Men lidt bavian så vi da på vej ind i parken...
"Do not take anything - except pictures"

Vi vidste at vi skulle ud og se på krokodiller. Derfor var vi heller ikke helt trykke, da vi blev bedt om at gå på denne "vej" ud til vores båd. Men etiopierne sagde at det var helt "safe".


Frederik og jeg får grinet af, inden alvoren begynder tæt på både flodheste og krokodiller!

Skønne Henriette og Therese! Vi startede turen med at sejle 1,5 time tværs over søen, hvorefter vi skulle gå ind i landet igen, for at finde zebraerne.
Vi skulle ikke gå langt, før vi var omringet af dette helt fantastisk smukke dyr!

Dyrene var vilde, men det virkede ikke sådan! De kom tættere på, end jeg havde turdet forestille mig. Wow!
Så gik turen tilbage over søen, for at finde flodhestene. Og der gik ikke længe før de kiggede op af vandet - lige ved siden af vores båd!

Jeg kalder hende: "Smilende Sussi!"
Da vi nærmede os dette kæmpe dyr, gik der utrolig land tid, før jeg rent faktisk spottede ham. Det er utroligt som de bare forsvinder i naturen, også selvom ham her måske ikke liiiige er den bedste til at vælge sit gemmested!


Vores sejl-mand sejlede pludselig lige midt ind i det græs, hvor krokodillerne altså bor!!! Vi havde godt nok en mand med en ordentlig "gun" med, men ellers havde de bare en lang pind. Heldigvis virkede de til at have styr på det!


Utroligt at fuglene kunne gå i fred... Men jo, ingen problemer!

"Grrrr"

Safari-holdet på vej tilbage efter en fantastisk oplevelse!

Frederik og Henriette tog sig lige en tur i poolen, inden de igen satte kursen mod bjerget de boede på. Vi andre har vist en lækker pool lidt tættere på. Heldige os!

Arba Minch er blandt andet kendt for sine fantastiske fisk. Vi prøvede en lokal restaurant, men havde aldrig forestillet os, at det var det her, vi havde bestilt!

Middag på den smukkeste lodge, med den vildeste udsigt! Vil aldrig glemme de utrolig mange indtryk jeg fik på denne tur. Vi havde fantastiske mennesker omkring os HELE tiden! TAK


"Herren din Gud er hos dig"...
og mig!