onsdag den 11. september 2013

85 år og i fuld gang med endnu en kirke!

I weekenden den 30. aug-2. sep. tog jeg med 2 missionærer til Shakiso for at besøge den gamle norske missionær Jorunn Hamre! 

På besøg hos en lokal familie med 11 børn! De blev så glade da jeg lod dem "lege" med mit kamera!

Turen dertil tog ca. 6 timer og 3 af dem var på hullet grusvej, (Ikke ligesom i Danmark –værre!) med en gennemsnitsfart på mellem 5-15 km i timen! På vejen lærte jeg bl.a. at grunden til at man tit har bål og masser af røg i det små lerhytter, er for at forlænge tagenes holdbarhed – skidt pyt med at hele familien bliver røgforgiftet. Jeg lærte også, at grunden til at etiopierne altid går med så utrolig meget tøj er, at tøj er lig med penge! Derfor er tøj lig med prestige!

Nå, men da vi endelig nåede frem mødte vi denne her helt fantastiske dame! Hun sprulede af energi og havde lavet mad nok til at vi kunne blive der i flere uger! Hun er den her type, som forstår at fortælle en historie på den helt rigtige og ultimative spændende måde! Hun slyngede bibelvers ud, når det passede hende og kunne bryde ud i sang midt i lagkagen. Fantastisk! Denne kvinde har boet i Etiopien halvdelen af sit liv. Hun har samlet penge ind til at bygge flere kirker, hun har lavet en helt sangbog på et af stammesprogene og været med til og vidne til flere ånds uddrivelser  Hver aften satte vi os ned, i lommelygtens skær (fordi lyset var gået) og så vise hun os billeder og fortalte om de vildeste oplevelser!


Dina - troldmanden offer
En af dem omhandlede en kvinde som hed Dina. I Etiopien findes mange ”troldmænd”. Folk som tror, at de ved hjælp af mystiske forheksede medaljoner og andre ting, kan helbrede folk. De påkalder den ondes magt! Dina var gift med en sådan troldmand. Hun var blevet besat af en eller flere onde ånder pga. hendes mands heksekunstner. Disse ånder fortalte hende, at hun skulle springe ud fra en bro og slå sig selv ihjel, og derfor sad hun bundet da Jorunn ankom til hytten. Manden havde bundet hende og sådan havde hun nu siddet i flere måneder. Jorunn kom, og forklarede Troldmanden, at det eneste der kunne redde hans kone var Jesus! Men nej. Det ville han ikke høre tale om!
Nogle måneder senere, kom Troldmanden pludselig til Jorunns kirke med Dina. Han havde opgivet og sagde, at nu måtte Jorunn gøre hvad hun ville, for at prøve at frelse hende. De tog trylletingene af hende sammen, og fandt flere som var gemt rundt omkring på hendes krop. De bad for Dina i Jesu navn. Hendes ansigt forvred sig og hendes øjne flakkede, da ånden forlod hendes krop. Efter noget tid var det som om, at Dina blev ”vækket”. Hun blev en kristen og levede med Jesus 2 år før hun døde.


Jorunn med "Gutten hendes". Den dengang 2 årige dreng, sad i troldmandens hytte - en forældreløs dreng, som de havde "boende". Jorunn tog ham med sig, og har siden passet og sørget for ham. I dag er han 10 år.

Christian, Jorunn og faderen til de 11 børn. På vej til guldgraverne.

Her var der ca. 100 mand i arbejde. Et kæmpe område var blevet lavet til guldgrav. Lige for tiden var de igang med at tømme dette kæmpe hul for sand, så de kunne komme ned og rigtigt lede.

Sådan flyttes jorden fra dette kæmpe område! Men ork, det er jo ingen sag når man er 100 mand.

Et lille glimt af noget af det guld de fandt!
Med Jorunn som chauffør - så gik det ikke langsomt!

Jorunn forærede familien noget tøj.
Ihh lykkelige de blev!
En af familiens utrolig smukke piger! Selvom vi på ingen måde
kunne kommunikere, ja så blev vi alligevel nærmest venner!
Jorunn Hamre




Jeg vil aldrig glemme denne kvinde. Hun gjorde indtryk og er virkelig inspirerende. Hun gør alt helhjertet og har så ufattelig meget kærlighed at dele ud af! Wow…


”Herren din Gud er hos dig”
… og mig!


- Helene









Ingen kommentarer:

Send en kommentar