Nak & Æd! - Ethiopian days

Når man går på en norsk skole, i et andet land, så er det vigtigt, at man lærer noget om det land man lever i. Derfor havde vi midt i oktober, 3 hele dage, hvor ALT handlede om Etiopien! Denne gang handlede det mest om mad. Vi startede dagen med at høre om et stammefolk og synge en sang på amharisk, og resten af dagen gik ellers med at lave traditionel mad! 


 DAG 1 
Høne-slagte-dag & etiopisk kogekunst

Ja - sådan ender historien... Men tilbage til begyndelsen...

Dyret er fanget, og hushjælpen gør klar til at skulle cutte hovedet af den stakkels fugl. Selv denne garvede dame kunne fuglen næsten smutte fra!

De sidste minutter - Jo, det er ganske vist!

Børnene tog det utrolig pænt! Moses og Ruben syntes lige det var sjovt at true hønsene med en kniv - til de andres forskrækkelse!

End of story - eller nærmere, end of denne skøre hønes liv! Når et hoved var skåret af, lagde du fuglen under en vaskebalje, så den ikke skulle smutte. De havde så bare ikke lige tænkt på, at da høne nr. 2 skulle under baljen, ja så smuttede den 1. altså ud! Skørt at blive jagtet af en død, springende høne!

Efter slagtning gik vi på besøg hos min tideligere "host" - Fikerte! Hun ville, sammen med sine mange hushjælpere, vise os lidt om, hvordan etiopisk mad bliver lavet. Her tænder denne herlige dame op. Dette er den pande, som man steger Injera pandekagerne på.

Injera dejen...

Det færdige resultat! Mums

Elisabeth rister kaffebønner

Moses knuser dem!
Dette ser umiddelbart super let ud. Men det er det slet ikke! Det skal nemlig gøres på den helt rigtige måde i etaper med forskellig styrke. Selv af en farmer som mig, sidder etiopierne og griner!

Bum - det færdige resultat!

 DAG 2 
Tur til møllen & høne-Wat til arbejderne
;M

2. dag startede vi med en tur til den lokale mølle. Her sagde man hvor mange kilo mel man vil have (i dette tilfælde TEF, som bruges til at lave Injera pandekagerne med). Derefter går fyren her igang med gennem flere omgange at si kornet. Bare rolig, har har vasket tærene inden...

3 skønne drenge! Her i landet bliver det ikke taget så nøje, om der er en ekstra i bilen. Så længe det ikke er på forsædet, og at føreren har sele på, ja så er de glade.

Og så skulle der laves høne-wat! Endelig! Doro-wat (som det hedder på amharisk) er den fineste form for watt. Den spises mest ved højtider. Foruden den stærke sauce, ender du op med at kunne finde de store stykker kylling, som ligger bag i billedet, med ben og det hele - et stykke til hver. Derudover bliver der puttet hele hårdkogte æg i. MUMS

Darara rørte i gryden det bedste han havde lært, men Elisabeth fik lov til at skære i kyllingebenene.

Og så var vi klar til mad! Hele måltidet var lavet til vagterne på hele vores compound! Det blev lykkelige for måltidet, og grinede bagefter højt, da der blev vist film af, hvordan både børn og voksne sprang rundt, da kyllingerne hoppede!
Hvad angik børnene, ja så var der ingen af dem, der spiste noget af kyllingen. Det blev pludselig allesammen vegetarer, da de havde set processen bag! :D

 DAG 3 
Besøg på den "falske bananplante"-plantage

Den 3. dag skulle vi ud og se noget helt specielt. Ca. 1½ times kørsel fra Hawassa, ligger en plantage. Her kan man komme ud og besøge lokale, som bor i lerhytter selvfølgelig, og som bare lever at "kødet" fra det man kalder "det falske banantræ"

Disse "huse" stod som restaurant og administration. De er flettet i bambus i 3 lag! Hvert 3. år, skifter man det yderste lag - sikke et arbejde, men flot, det er det!

Den umodne kaffebønne...

... og den modne!

Vi skulle gå et godt stykke for at komme
ud til familien. Undervejs kom vi
blandt andet gennem denne køkkenhave,
hvor der blev dyrket en masse forskelligt.

Ja sådan gror en ananas!

Therese hilser på skildpadden!

De fantastiske 5! Sebastian, Moses, Darara, Iris og Elisabeth

Næsten fremme!

Og pludselig var vi fremme. Vi drejede af stien og vandrede ind mellem de falske bananplanter. Nu skulle vi så bare finde familien...

Dette er den ældste kvinde i familien, og derfor også hende, som trods sin alder, gjorde det hårdeste arbejde. Her starter hun lige med at vælte en palme. Bladene opsamler vand, så derfor har de masser af rent drikkevand. 

Det er de inderste blade på palmen hun kan bruge. Det hun sidder på er de yderste blade, og med dem har hun lavet en lille skål, hvor alt vandet ender. Noget af det bliver til gær! Her skraber hun bladende fri for det, som senere bliver presset fri for vand, og dermed kan fungere næsten som mel. Hun bruger en bestemt knogle fra koen, til at skrabe med, og holder bladet på plads med foden. Egentligt bliver melet lagt i jorden. Jo længere det ligger der - dets bedre!

Og så blev vi ellers inviterer indenfor i den røgfyldte hytte. Her er resultatet af den fællede palme. Da kvinderne fandt ud af, at vi var kristne, tilberedte de noget, som de normalt ikke ville gøre. De blandede melet med en masse smør, og serverede det så sammen med de små "falske-banan-plante-pandekager" de havde lavet. Det smagte ikke super godt, men fantastisk, at et sådan træ, kan blive så mange menneskernes levekilde.

Tillykke med fødselsdagen Tore! SMIL



Her er hele "historien" - bare i LEVENDE BILLEDER