Julestemning i varmen?
Jeg må sige, at det var en lille smule vanskeligt. MEN, de erfarne missionærer hjalp os godt på vej! Varmen lærte man at elske, efter at have set "vinterfrakke-billeder" hjemmefra.
Nogle gange om året skal børnene på international skole i Addis Ababa. Egentligt synes vi ikke, at det er verdens sjoveste opgave, både fordi der ikke er så meget at oversætte for børnene (fordi de bare er så ufattelig kloge!) men også fordi vi komme til at savne skønne Hawassa, når vi befinder os i denne kolde hovedstad. Men en dag tog disse 2 dejlige damer, mig med på tur, nogle timer uden for Addis. De vidste at der lå et flot sted, som lavede smukke keramik-ting - perfekte som julegaver! Damerne vidste bare ikke helt hvor stedet lå, og det gjorde ejerne sådan set heller ikke, men efter et par timers "frem og tilbage-kørsel", fandt vi det. Julegaverne var i hus! Og så var stedet utrolig smukt! - bonus!
Vi har et fantastisk fugle-liv i denne by. Og det gør det endnu bedre, at hele compounden ligger min. 100 meter fra søen. Ham her kigger ofte forbi træet, ved siden af vores hus. Sig "Hej" til næsehornsfuglen!
Hvor tirsdag eftermiddag, afholder min med-volontør Therese og jeg Børneklub. Normalt er det bare børnene fra skolen, som kommer - dvs. 5 stykker. Men det er super hyggeligt at få mulighed for at "lege" lidt med børnene, så de ikke kun får et Lærer-elev-forhold til os. Denne dag havde fundet et stort stykke plastik, en masse sæbe og en vandslange frem. Børnene skreg af grin, når de løb hen mod plastikstykket og kastede sig ned, for derefter at glide helt til den anden ende. Jeg var skam også med - det kan klart anbefales at prøve!
Åhhh - ikke dårligt, vel? Sådan en solnedgang kan ses hver aften fra vores lille hus. Misundelig? Vi nyder den!
Jeanette og Christian deler et sommerhus med nogle andre, ved et fantastisk sted som hedder Langano. Det ligger ca. 1½ times kørsel fra Hawassa, og har en af de eneste søer i hele landet, som man rent faktisk kan bade i. Så når familien tager afsted på weekendtur, bliver vi altid inviteret med!
Ikke langt fra sommerhuset mødte vi en dag disse! De eges rent faktisk af nogen, og er vigtige for dem som eger dem. Ja faktisk er dette billede en lille smule ulovligt. Det er nemlig forbudt at tage billeder af dyrene (i hvert fald når nogen kigger), fordi de mener og tror, at man suger deres sjæl ud! Mystisk.
Lidt julehygge fik vi da ind i stuen. Therese lavede nogle fine juletegninger til væggen, og jeg flettede kæmpe stjerner og julehjerter. Hver aften så vi "The Julekalender", skiftevis på norsk og dansk. Ja, faktisk troede nordmændene, at "The julekalender" var norsk! Så da jeg med stolthed i stemmen kunne fortælle dem, at den var pære-dansk, kan man måske forestille sig, at de blev en smule forvirrede. Hele Thereses barndoms-minder var bare en kopi!! Uff, den var ikke god!
Men så kom tiden, hvor jeg måtte rejse hjem. Jeg havde heldigvis fået 1 måned mere hernede (dvs. 4 måneder ialt), inden jeg måtte forlade landet. Så Jeanette og jeg rejste mod Addis Ababa, for at sætte mig på flyet. Og sådan nogle skøre påfund, som på billedet her ovenover, kan man møde. Stakkels ged! Den så dog ud til at nyde udsigten!
Så den 8. december landede jeg i Billund. Jeg blev mødt at store arme og flag af hele familien, som med det samme tog mig med hjem, til en ordentlig omgang danske rundstykker og smøreost. Fantastisk at komme væk hjemmefra, men også helt utroligt, at se sin familie igen, og for alvor komme til at savne dem. Det er en stor øjenåbner for mig.
Glædelig Jul
"Herren din Gud er hos dig"
- og mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar