Fra den 30. december til den 11. januar, var jeg simpelthen så heldig, at hele familien tog en chance, og kom forbi dette herlige land, som netop nu er mit hjem. Jeg er simpelthen så heldig!
Jeg tog familien på tur, for at se lidt at kulturen og naturen, men også rundt for at møde nogle af de fantastiske mennesker, som er med til at gøre mit ophold trygt og godt!
Billeder siger mere end en masser ord klattet på papir, så derfor - se, se, se!
 |
Besøg på danse-restaurant i Addis. Familien fik sin første omgang "injara" - landets national-ret.
|
På tur til Debre Libanos
(2 timers kørsel fra hovedstaden)
 |
Far og mor nyder udsigten op mod det vandfald, som ikke er der grundet tørketiden. Udsigten var dog stadig meget smuk!
Vi besteg bjerget, for at komme op til den hule, hvor en munk havde siddet på knæ, og bedt i så mange år, at da han rejste sig, faldt hans ben af!
|
 |
Da munken havde mistet benet, (humpede) gik han ned til denne kirke, og stod så der i 7 år, og bedte - på et ben!
Her summede af stemning omkring kirken! Og så vi ankom kiggede folk da også vældigt på os! Men smuk, det er den godt nok! |
 |
| Hele kirken var fyldt med smukke mosaiker af bibelske personer og beretninger. |
 |
| Wow! Der var det smukkeste landskab! Selvom alt for familien var helt nyt, så kom denne udsigt altså også bag på mig! |
 |
| Hele familien samlet ved "Den portugisiske bro". Hvis vi var kommet i regntiden, ja så ville vi ikke kunne stå her. Vi står nemlig midt i en stor flod! |
 |
| Jeg ved med sikkerhed, at min familie nød, at opleve det, som jeg lige nu render rundt i til hverdag. Men for mig var dette bare SÅ vigtigt. Det betyder meget, at man kan ringe hjem, og fortælle ting hernede fra, og så mærke, at familien rent faktisk kan sætte sig i mit sted. Fantastisk. |
 |
| Ikke mange meter fra hvor jeg bor, bor også utrolig mange etiopiere. Både rige og fattige. Disse drenge er altid frisk på en "snak"! |
 |
| "High five!" |
 |
| Børnehjemmet her, bliver drevet af en amerikask/etiopisk familie. De har viet hele deres liv til børnene. I de gamle etiopiske stammefolk, findes nogle mærkelige traditioner - i sær mht. til børn. Et barn kan konstateres "Mingi", hvis det fx er en dreng der er den førstefødte, det er tvillinger, det har fysiske handicaps eller får fortænder i undermunden før overmunden! Barnet bliver efterladt på savannen. Heldigvis er der nogen der har hjerte for børn som disse. Katrine og Mette fandt sig da også hurtigt et par favoriter! |
På safari i Arba Minch
 |
| Safari skal der til, og siden man ikke kan se de mest berømte safari-dyr i Etiopien, så tog jeg alligevel familien med til nogle fantastiske dyr i syd. Ham her hilste pænt, da vi kørte ind i parken. |
 |
| "O-høj skipper" - så var familien ellers ombord og klar. Vi sejlede halvanden time hen over søen, for at nå ud til zebraerne. |
 |
| Juhuuuuuuuuu |
 |
| Søstrene Damgaard foran de vandrende zebraer! |
 |
| Tro det eller ej, men han er altså ægte! Han lignede ellers et oppustet badedyr som var skyllet i land, da vi stille sejlede forbi. |
 |
| Vores guide delte pludselig ud af hans middagsmad. Så mor og far delte pænt med hinanden. Velbekomme! |
 |
| Badning blev der skam også tid til, på byens smukkeste lodge! |
Gåtur på Tabor-bjerget
 |
| Vinduet til mit køkken, stod en dag åbent bare 10 min. Det resulterede i, at aben her, smuttede ind og huggede mine bolsjer og mit hjemmelavede julehjerte! Jamen glædelig jul til dig da! |
 |
| En tur på bjerget skal man. Hurtigt samledes der en masse børn omkring os, som gerne ville med på tur. Her stillede de pænt op til fotografering! |
 |
| Fotomodel? |
 |
| Min smukke familie - "Så smuk med havets som baggrund" |
 |
| Det er en populær far jeg har mig! |
 |
| 2 højt elskede aber i et træ! |
Etiopisk jul på Ebenezer-børnehjem
 |
I Etiopien holder man jul den 7. januar. Efter at havde besøgt børnehjemmet Ebenezer tidligere på ugen, inviterede de os med til julemiddag. Det blev en vildere oplevelse end jeg havde forestillet mig.
ALLE børnene fik en julegave! En familie med 3 børn under 12 år fra Amerika, havde valgt at give ALLE deres julegaver til disse børn. Børnene delte gaverne ud til hinanden, og det rørte mig simpelthen så dybt, at se den enorme glæde i disse børn. At der var nogen der ville give DEM noget. Fantastisk. De 3 amerikanske børn havde skrevet et brev til hver eneste barn - personligt. Sikke et hjerte. Det kan vi lære meget af! |
 |
| En lille gut kommer stolt hen til min mor og viser hvad han har fået. |
 |
| Et tvillinge-par hjælper pænt hinanden med at rive papiret af. For mange var dette lige så sjovt som selve gaven. |
 |
| Ja puha, det kan være hårdt at åbne gaver! Foran ligger et af brevene fra børnene der gav sine julegaver væk. |
 |
Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg fik lov til at få besøg. Dette land/folk/kultur, er en fornøjelse, at få lov til at vise frem!
"Herren din Gud er hos dig"
- og mig! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar